Tags:
Historie Goldberg#10Kosher nostra
Af Michel Solovej
”Ornli´ syg gangster”, siger Ali i indvandrerjulesatiren Yallahrup Færgeby.
Der er ikke noget større for ham end at være sådan en ornli’ syg gangster, og fra juletid sidste år og mange måneder efter talte alle børn indvandrer- gangster-dansk.
På internetstedet Youtube, hvor man kan lægge mere eller mindre skøre filmklip ud til offentlig beskuelse, er der masser af afskygninger af Ali og andre ornli’ syge gangstere.
Men selv om rockergruppen Hells Angles i denne tid fører bandekrig med indvandrerbanden Black Cobra i Københavns gader, så er der heldigvis stadig langt til forbudstidens amerikanske gangstere.
Men er det smart at være gangster? Måske nok. I hvert fald er det ikke kun i indvandrerkredse i Danmark at det er kommet på mode.
Der er ikke ret meget pænt at sige om hvad gangsterne i USA foretog sig. Alligevel bliver de ved med at fascinere på film og i litteratur, ikke mindst de typer der er beskrevet i film og bøger som Godfather, The Great Gatsby og Bugsy.
Min egen favorit har ikke placeret sig stærkt i filmhistorien, men som teenager sad jeg klistret til skærmen gennem alle 13 afsnit af en serie som blev vist i 1980´erne på dansk monopol-tv under navnet Gangsterligaen.
Den originale titel er The Gangster Chronicle, og hovedpersonerne i filmen er de tre gangsterbosser Charles ”Lucky” Luciano, Benjamin ”Bugsy” Siegel og Meyer Lansky.
Ikke længere shande
I USA er det blevet trendy i jødiske kredse at lede efter sine gangsterrødder. Sådanne familierelationer var bestemt ikke noget man pralede af i 1920´erne og 30´erne, specielt ikke hvis medlemmerne blev fængslet.
Det var tværtimod ”shande”, hvilket på jiddish betyder en skændsel eller skandale. Men nu mange år efter, hvor den amerikanske gangster-æra er stof for pop-kultur og film, er ”shande-elementet” forsvundet.
“Gangsterne var skrækindjagende på deres tid, men i dag, mange generationer senere, er de eksotiske”, siger Jonathan Sarna, professor i amerikansk jødisk historie på Brandeis University til bladet Moment.
At gangstere fra tidligere generationer næsten bliver pop-ikoner kan virke overraskende, men det er helt naturligt, påstår den amerikanske historieprofessor:
”I Amerika har vi altid haft en særlig interesse for kriminelle, og når de er døde, og det hele er historie, er der en vis spænding ved dem”.
Benny Gamson, også kendt som “Benny Meatball” (Benny Kødbolle), var en lille ubetydelig gangster som blev dræbt i bedste Godfather-stil.
I mange år var Benny Meatballs gangsterliv en velbevaret hemmelighed i Gamson familien, lige
indtil Josh Gamson, der er professor i sociologi, begyndte at forske i sagen.
Og Gamson er ikke alene om at være nysgerrig efter sine mulige gangster-gener.
Selv om gangsterne utvivlsomt har gjort deres familier langt mere skade end gavn, bliver de
professionelle slægtsforskere oftere og oftere kontaktet af folk der leder efter netop gangsterspor i familiehistorierne.
En af dem er Ron Arons hvis oldefar Isaac, der var rabbinersøn, blev gangster og sat i Sing Sing fængslet.
”Folk tænker at de jo ikke selv opfører sig sådan, men nu bliver der altså lavet film om ham. Det er en slags stolthed uden bagagen af skam”, siger Arons.
Ifølge tidsskriftet Moment er Gerald Kauvar nok en af de stolteste af disse ”bagagefri” efterkommere.
På væggen i sit kontor har han hængten ”Efterlyst”-plakat med et billede af sin bedstefars bror, den berygtede Louis ”Lepke” Buchalter. Lepke var øverste chef for Murder Inc. og kendt som en af de mest hensynsløse mordere i miljøet.
Kosher Nostra
Den amerikansk-jødiske mafia tog sit udgangspunkt i miljøet blandt fattige indvandrere fra Østeuropa og småkriminelle unge i de etniske nabolag på Lower East Side Manhattan og
Brooklyn i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede.
Miljøet blev kaldt Kosher Nostra – en parafrase over det italienske Cosa Nostra som betyder noget i retning af ”vores ting” og var navnet på den sicilianske mafia.
Men til forskel fra den italienske mafia var den jødiske mafia drevet af enkeltpersoner og ikke af familier.
Endvidere holdt det forholdsvis kort tid. Selv om der naturligvis altid vil være jøder som begår kriminalitet, så findes der ikke længere en decideret jødisk mafia.
“Der var stort set tale om et engenerations fænomen. Ingen havde lyst til at se børnene gå ind i dette familieforetagende” siger professor Sarna.
Sergio Leone-filmen Once upon a Time in America (Engang i Amerika) er den film der tættest beskriver det særlige jødiske mafiamiljø, men så vidt vides er det en opdigtet historie.
Den handler om en lille gruppe jødiske smågangstere fra New York. Noodles og hans kammerater begynder med smårapserier, men som årene går bliver tyverier til røverier, og drengene forvandles til vaskeægte gangstere omgivet af letlevende piger.
Som i andre mere ærlige professioner blev jøder – retfærdigt, som uretfærdigt – berygtet for deres indsigt og intelligens.
I virkelighedens verden var det navnkundige gangstere som Arnold Rothstein, Benjamin ”Bugsy”
Siegel og Meyer Lansky der satte den kriminelle aktivitet i system.
I en sådan grad at Jonathan Sarna kalder Lansky for ”et geni, en visionær, som skabte Las Vegas”.
Lanskys barnebarn har lavet en hjemmeside der både skal mindes bedstefar Lansky og samtidig delvist retablere hans navn og rygte, idet hun søger at imødegå historierne om Lansky som gangster, men samtidig hylder ham som hjernen bag kasinoer mv.
(Der er advarsler mod uautoriseret brug af materiale fra denne hjemmeside. Forfatteren krydser fingre for, at han ikke er gået overstregen!)
Arnold Rothstein var en anden af de visionære gangstere. Han var født i 1882 og blev kaldt “J.P. Morgan af underverdenen”. I modsætning til de øvrige gangstere var han født ind i en velhavende familie.
Ifølge Rich Cohen, en yngre amerikansk forfatter og journalist som indgående har behandlet det jødiske gangstermiljø i Brooklyn i bogen Tough Jews: Fathers, Sons and Gangster Dreams, var
Rothstein den første til at forstå forretningsmulighederne i forbudstiden, nemlig som et middel til at skabe enorme formuer.
Arnold Rothstein har givet inspiration til flere litterære karakterer, blandt andre Meyer Wolfsheim i F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby og Nathan Detroit i den kendte musical Guys and Dolls, som bl.a. har været opført på det Kongelige Teater med Henning Moritzen i denne rolle.
Ingen betaling for ordentlige opgaver
På trods af navnet Kosher Nostra var de jødiske gangstere oftest ikke folk, der overholdt de religiøse leveregler eller gik i synagoge. Men nogle af dem støttede menighederne finansielt, og i helt afgørende øjeblikke har de vist positive træk og har beskyttet lovlydige jødiske medborgere.
Historikeren Robert Rockaway skriver i Journal of the American Jewish Historical Society at de tyskamerikanske nazisympatiserende demonstrationer i 1930´erne stillede almindelige jødiske ledere i et dilemma.
På den ene side ville man gerne have demonstrationerne standset, men på den anden side havde man ingen lovlige midler til at gøre det.
En dommer i New York, Nathan Perlman, kontaktede personligt Meyer Lansky og spurgte om han kunne afbryde demonstrationerne – dog under forudsætning af at ingen ville blive dræbt.
Lansky fandt folk til at klare sagen. I en lakonisk bemærkning skriver Rockaway at Lansky ikke ville tage imod penge for opgaven, men at han var ærgerlig over Perlmans begrænsning.
I USA er der lavet en Encyclopedia of Organized Crime, og her kan man finde en hel del jødiske gangstere.
Nu da Danmarks ikon- og kanoninteresserede kulturminister er blevet justitsminister, kan det måske tænkes at der kommer en dansk gangsterkanon.
I mit stille sind håber jeg på at der dukker en ukendt grandonkel af den rå slags op på listen. Ornli’
syg gangster vil jeg tænke, men min farmor ville have sagt ”Oy vei – a shande!”.
Artikel-oversigt
;)
;)
