Tags:
Samfund Goldberg#11Rahmbo i Det Hvide Hus
Med sin første udnævnelse sendte den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama et stærkt og umiskendeligt politisk signal både til sine støtter og modstandere.

Demokraten Rahm Emanuel med sin nye chef, USA´s kommende præsident, Barack Obama. FOTO: Los Angeles Times / Creative Commons
Af Samuel Rachlin
Ved at vælge Rahm Emanuel til stabschef i Det Hvide Hus fik Obama en højtprofileret rådgiver der er berømt og berygtet for sit talent og sit store ego.
Emanuel har sine meningers mod og er kendt for markante ideologiske holdninger. Han er et brushoved, der ikke går af vejen for at slå i den politiske bolledej og råbe og skrige for at få sit budskab igennem. Han bliver af mange opfattet som en kamphane, og det har givet ham tilnavnet Rahmbo.
Det gik som en rød tråd igennem alle mediereaktionerne at den tidligere balletdreng, succesfulde investor og præsident Clintons betroede våbendrager måske var lidt kontroversiel, men ville blive en klar gevinst for Obama. Den nyvalgte præsident ville få en stabschef med profil – og temperament.
Som stabschef vil Emanuel beklæde en af nøglepositionerne i Det Hvide Hus. Han vil være en slags gatekeeper for præsidenten, styre hans arbejdsdag og bestemme, hvem der kan få adgang til ham i det Ovale Kontor.
Som en af Obamas mest betroede mænd vil han også have stor indflydelse på udformningen og implementeringen af den politiske kurs.
Emanuel fremstår som en central og respekteret figur i det demokratiske parti. Et fremstormende politisk talent med stjernestatus.
Efter at have været medlem af Repræsentanternes Hus siden 2002 har han positioneret sig som den fjerdehøjest-rangerede i partihierarkiet.
Gulddrengen, som nogle kalder ham på Capitol Hill, er kendt for at tilhøre partiets midte, men hælder til venstrefløjen, når det gælder socialpolitikken som f.eks. spørgsmål om en sygesikringsordning og fri abort.
Emanuel gik ind for invasionen af Irak, men det er hans sociale engagement, der er hans politiske kendemærke.
At Emanuel er jøde og har nær tilknytning til Israel, var ikke noget medierne hæftede sig ved. Det blev slet ikke nævnt eller blot noteret i forbifarten.
Det var Rahms far der sørgede for at medierne fokuserede på den side af hans biografi og politiske holdninger.
Kort tid efter udnævnelsen til stabschef udtalte hans 81-årige far, Benjamin Emanuel, til den israelske avis, Maariv, at det var da klart at Rahm ville påvirke præsidenten til at være pro-israelsk.
”Hvorfor skulle han ikke det? Hvad er han, en araber måske? Han skal jo ikke vaske gulve i Det Hvide Hus.”
Citatet blev straks samlet op af amerikanske og internationale medier. Arabiske medier rasede. Rahm Emanuel reagerede prompte ved at ringe til den Amerikansk-arabiske Anti-diskriminationskomité for at give en uforbeholden undskyldning og foreslå et møde på et passende tidspunkt.
Emanuel havde sagt til komiteens præsident, at det var helt uacceptabelt at sige den slags om nogen etnisk eller religiøs gruppe.
Det intermezzo skabte betydelig opmærksomhed om Emanuels jødiske baggrund og tilknytning til Israel, og hvad betydning det kunne få for USAs Mellemøstenpolitik. Aviser, tv-stationer og bloggere begyndte at fortælle om Emanuel-familiens baggrund.
Rahms far, Benjamin, er født i Israel og var medlem af Irgun, en af undergrundsgrupperne der kæmpede for Israels selvstændighed, inden han kom til USA. Rahm og hans søskende er født og opvokset i Chicago.
I en genudsendelse af et tvinterview (
se video) fortalte Emanuel og hans to brødre, at de i deres ungdom tilbragte hver sommer i Israel.
Emanuel har ikke dobbelt amerikansk-israelsk statsborgerskab, og han har ikke aftjent sin værnepligt i Israel som nogle har påstået. Men under Golfkrigen i 1990 meldte han sig som frivillig og hjalp med at reparere bremser på lastbiler på en israelsk militærbase.
Som en af nøglepersonerne i Clintonadministrationen var Emanuel tæt på begivenhederne og var direkte involveret i tilrettelæggelsen af fredsmødet mellem Rabin og Arafat i Det Hvide Hus i 1993.
Rahms kolleger siger, at det var en af hans største oplevelser i Clintontiden, et uforglemmeligt og emotionelt øjeblik, og at han nærer intet større ønske end at være med til at underskrive en ny fredsaftale.
Om sin tilknytning til jødedommen har Emanuel sagt:
"Jeg er stolt af min arv og værdsætter de værdier, den har lært mig. Gennem hele mit liv har jeg også haft det privilegium at kende, arbejde sammen med og repræsentere mennesker fra alle baggrunde. Jeg har lært en masse af dem og deres forskellige slags arv."
En del amerikanske jøder var nervøse over Obama, og hvordan han ville se på Israel og situationen i Mellemøsten. Nogle mente ligefrem at han hader Israel.
Obama fik de jødiske stemmer. Udnævnelsen af Emanuel er ikke en gestus over for de amerikanske jøder og bestemt ikke et udtryk for, at USA nu vil støtte Israel i et og alt.
Men med Emanuels interesse for Israel og Israels sikkerhed kan man nok regne med at fred i Mellemøsten får en høj prioritet fra begyndelsen af den nye administration.
Med Emanuel ved sin side vil det være lettere for Obama at få et diplomatisk råderum, presse på for en fredsordning og prøve at styre de israelske høge og ekstremister i en anden retning.
Emanuel er godt nok en ven af Israel, men han er også en politisk realist, og der vil ikke blive givet ved dørene, når USA´s overordnede interesser som stormagt er på spil.
På den måde kan Rahmbo komme til at spille en vigtig rolle i den næste fredsrunde. Og i øvrigt siger hans venner i dag at han er blevet betydelig blidere og rundere med årene.
Han fylder 50 til næste år.
Artikel-oversigt