Tags:
Samfund Goldberg#11Du er ikke alene
Ifølge nobelpristageren Daniel Kahneman reagerer vi mennesker på den aktuelle økonomiske krise som ’rådyr, der paralyseres af lyset fra lygterne på en bil’. Vi handler ikke rationelt, men er styret af vores følelser. Så bare rolig: Du er ikke alene om at have handlet overilet, fornuftstridigt eller måske ligefrem dumt.
Daniel Kahneman vandt i 2002 Nobelprisen i Økonomi for sin teori om psykologiske faktorers betydning for vores økonomiske valg. FOTO: Pressefoto, Princeton University.
Af Leo Goldberger
Den israelsk-amerikanske psykolog Daniel Kahneman blev født i Tel Aviv i 1934, voksede op i det tyskbesatte Frankrig og emigrerede til Palæstina i 1946.
Efter at have taget sin bachelor fra Det Hebraiske Universitet aftjente han sin værnepligt i den israelske hær, og i 1958 tog han til USA, hvor han i 1961 fik sin ph.d. i psykologi fra University of California i Berkeley.
Han har været professor ved flere større universiteter, senest Princeton, og er nu pensioneret.
I 2002 fik Kahneman nobelprisen i økonomi. Det er ret usædvanligt, at en psykolog får nobelprisen, især i økonomi. Og det er endnu mere usædvanligt, eftersom Kahneman aldrig har læst økonomi.
Hans fagområde har altid været psykologi og dernæst matematik. Han fik da også nobelprisen for at ’integrere indsigten fra psykologisk forskning med økonomisk videnskab med særligt fokus på menneskelig dømmekraft og beslutsomhed under usikre forhold’.
At Kahnemans felt ikke er økonomi ses blandt andet af, at han i sin 42 sider lange faglige fremlæggelse for Nobelpriskomiteen ikke kommer med de store økonomiske udredninger og kun nævner penge to gange, begge i forbindelse med spil-eksempler.
Kahneman og hans ven og kollega psykologen Amos Tversky (1937-1966) påviste gennem spørgeskemaer og eksperimenter, at folk er ude af stand til at analysere komplekse beslutningssituationer, når de fremtidige konsekvenser er usikre. I stedet sætter de fleste deres lid til heuristik, eller tommelfingerregler, og genveje.
Normalt forklares økonomi med, at hver deltager i økonomien (det er os alle sammen) søger at maksimere vores egen nytte (i meget bred forstand) gennem helt fornuftige beslutninger ud fra den viden, der er til rådighed.
Kahneman påviser imidlertid, at vi alle inklusive beslutningstagerne i banker og på finansmarkederne systematisk træffer beslutninger, som ikke er rationelle. Kahnemans resultater kan forklare, hvorfor finansmarkederne i denne krisetid ikke ser ud til at reagere logisk.
For det første viser det sig, at komplekse beslutninger om risici i langt højere grad, end man skulle tro, hviler på tommelfingerregler end på nøje afvejning af sandsynligheder.
For det andet påviser Kahneman, at nogle af de oplysninger vi træffer vores beslutninger ud fra er lettere at forholde sig til end andre og derfor får større betydning for vores tommelfinger beslutninger.
Goldberg og Goldberger har bedt Daniel Kahneman om at kommentere de psykologiske aspekter i forbindelse med den aktuelle økonomiske krise.
Jeg har altid følt, at økonomisk teori beskæftigede sig med antagelser baseret på en forældet psykologi. Økonomers syn på den menneskelige natur har ladet meget tilbage at ønske …
”Det har du helt ret i. Deres syn på den menneskelige natur kan sammenfattes ganske kort: Folk er egoistiske og rationelle, og markeder bevæger sig. Deres ideer, som stammer fra en overdreven idealiseret filosofisk model om ’det rationelle menneske’, hviler på en urealistisk opfattelse. Den gik ud fra, at man skulle have alle de nødvendige kendsgerninger og fremtidige betingelser på de finansielle og markedsøkonomiske områder for at kunne træffe rationelle beslutninger. Det er selvfølgelig langtfra tilfældet. Der er alt for megen usikkerhed.”
I din forskning har du understreget sindets ‘irrationelle’ aspekter.
”Jeg bryder mig ikke om ordet ‘irrationel’, for det kommer til at lyde lidt som ’mangel på fornuft’. Jeg foretrækker at sige, at vi alle tænker menneskeligt, altså at vores tanker ikke nødvendigvis følger reglerne i den aristoteliske logik. Vores tankeprocesser – især når det drejer sig om at træffe beslutninger, vurdere eller vælge på det økonomiske område såvel som i spørgsmål vedrørende helbred og lykke – er karakteriseret af forskellige systematiske fordomme. Folk reagerer helt forskelligt på chancen for gevinst og risikoen for tab”.
”Vi har påvist, at tab vejer tungere end gevinster. Den præcis samme valgmulighed præsenteret på forskellige måder resulterer i forskellige beslutninger. Hvis man for eksempel spørger, hvilken medicin folk vil vælge i forhold til overlevelsesmuligheder eller risiko for at dø, giver det forskellige resultater. Det er resultater, som den traditionelle teori ikke kunne forklare”.
Lige nu er vi alle interesserede i at vide mere om den aktuelle økonomiske krise. Hvilke psykologiske faktorer er på spil?
”Selvfølgelig spiller adfærdsøkonomi en vis rolle. Adfærdsøkonomien udvikler sig hele tiden og har tiltrukket en hel del unge økonomer fra Harvard, Chicago og andre steder. Barack Obama er meget interesseret i adfærdsøkonomi og rådfører sig regelmæssigt med min kollega, økonomiprofessor Richard Thaler fra University of Chicago”.
Kan vi, når vi står over for økonomisk nedsmeltning – stigende arbejdsløshed, bankkrak og tvangsauktioner – forvente panik?
”Vi oplever allerede en stigende frygt. Følelser er en fast bestanddel i adfærdsøkonomisk begrebsdannelse, og jeg er blevet stadigt mere interesseret i emnet frygt. I stedet for at betragte reaktionen på en trussel som enten kamp eller flugt, som vi traditionelt har gjort, er jeg begyndt at spekulere på, om der er en tredje mulighed, nemlig paralysering, som et rådyr, der paralyseres af lyset fra lygterne på en bil”.
Selv om Kahneman har påvist, at vi også i vores økonomiske beslutningsprocesser styres af følelser og dermed ofte handler irrationelt, så er der ingen grund til at smide alt over bord, begynde at gamble eller for den sags skyld tage en afstikker til Dubai
i håb om at sikre eller forbedre sin økonomiske situation.
Der findes nemlig en lang række redskaber, man kan bruge i analysen af økonomi og virksomheder.
Som eksempel nævner Kahneman i sit nobelprisforedrag, at man med sikkerhed kan gå ud fra, at det er lettere at forholde sig til det kendte end til sandsynlighed, at det er lettere at forholde sig til forandring end til absolutte værdier, og at det er lettere at forholde sig til et gennemsnitstal end til en sum.
Et er dog sikkert. Kahneman har bragt psykologien ind i den økonomiske videnskab og har givet os en forståelse af, hvorfor det giver mening at tale om at ’have tillid til kronen’.
Oversat fra engelsk af Hanne Friis.Artikel-oversigt
;)
;)
