Tags:
Videnskab Goldberg#9Menneskehedens store stamtræ
Menneskenes nysgerrighed efter hvad DNA-tests kan fortælle om vores forfædre vokser. Det
samme gør forskernes viden om emnet. I samme takt dukker der firmaer op, som ikke alle er
lige seriøse. Ordentlige firmaer kan dog gennem DNA-tests ofte hjælpe ivrige slægstforskere.
Og måske indeholder ens gener afsløringer af helt uventede familiehemmeligheder
Af Elsebeth Paikin
Der går næppe en dag uden at medierne nævner noget om DNA og genetik. Det kan være i forbindelse med kriminal- og fadderskabssager, historiske gåder eller ved forskningen på så forskellige områder som biologi, medicin, arkæologi, antropologi, historie, befolkningslære og folkevandringer.
Genetik er en gammel videnskab, og selv om de fleste af os nok ikke ved ret meget om detaljerne i det videnskabelige bag nyhederne, er det fascinerende at følge udviklingen.
I 1850’erne udførte munken J. G. Mendel forsøg med ærteplanter, hvilket førte til formuleringen af Mendels arvelighedslære. Men siden da er der sket meget inden for genetikken.
I dag kan man f. eks. få lavet DNAtests som påviser slægtskab inden for de seneste generationer, og videnskabsmænd har travlt med at tegne menneskehedens stamtræ og finde historien om, hvorledes menneskene har koloniseret jorden.
De senere år er DNA-tests blevet et hit i forbindelse med genealogi, altså slægtsforskning, fordi de giver alle mulighed for at søge oplysninger om deres forfædre, også for adopterede, donorbørn og andre, som ved intet eller kun meget lidt om deres rødder.
Et hjælpemiddel
Det første og vigtigste man skal gøre, hvis man vil søge efter sine slægtsrødder, er at interviewe de ældste i familien og søge oplysninger i arkivernes nedskrevne kilder.
I Danmark er det ret let gennem arkiver at få oplysninger adskillige hundrede år tilbage, men i f.eks. det tidligere Sovjetunionen var arkiverne ikke åbne for ret mange, og slet ikke for personer i Vesten.
De der havde rødder i Østeuropa var derfor ilde stedt. Det gjaldt selvsagt også de jøder der i stort tal flygtede fra Rusland for ca. 100 år siden.
Efter Murens fald og den efterfølgende gradvise åbning af arkiverne i Østeuropa er det blevet muligt at finde oplysninger tilbage fra midten af 1700-tallet. Forskellige forhold, f.eks. stavning af navne og manglende oplysninger om forældre og deres efternavne, giver dog en vis usikkerhed.
Men her kan genetikken træde hjælpende til.
Inden for jødisk slægtsforskning er det endvidere de færreste forundt at kunne spørge bedsteforældregenerationerne.
Forfølgelser og ikke mindst Holocaust har betydet at hele familier er blevet revet op med rode og næsten totalt udslettet.
I f.eks. Letland blev ca. 80 % af alle jødiske familier dræbt under Holocaust og de få der overlevede bor sandsynligvis nu fjernt fra hinanden og ved som oftest ikke, om der er andre overlevende familiemedlemmer.
Også her er DNA-tests blevet et vigtigt hjælpemiddel.
Naturens orden
Hvert eneste menneske (bortset fra énæggede tvillinger) har et unikt sæt gener og er dermed forskellig fra alle andre. Alligevel har vi mennesker mere end 99 % fælles og identiske gener.
Det betyder at f. eks. begrebet ”race” ikke har belæg i generne: Alle mennesker er med andre ord del af den samme ”storfamilie” Imidlertid sker der hele tiden små ændringer/mutationer i arvemassen der gør det muligt at anvende DNA i f.eks. genetisk genealogi.
Man undersøger de såkaldte markører på kønskromosomerne: Y-kromosomet der nedarves fra far til søn, eller mitokondrie-DNA (mtDNA) der nedarves fra mor til både sønner og døtre.
Det betyder at hvis man tester for en mands DNA på Y-kromosomet, vil man kunne følge hans aner på fædrene side. Det er rigtig smart, da efternavne jo normalt også følger fra far til søn.
Ønsker en kvinde at finde sine aner på fædrene side, må hun gå via et mandligt familiemedlem, f.eks. sin far eller en bror. Anerne på mødrene side spores ved at teste mtDNA.
Dette gælder for både mænd og kvinder, men der er ikke tale om mandschauvinisme af den grund, blot naturens orden.
DNA-tests for slægtsforskere Alle slægtsforskere oplever før elHaplogroupler siden at kilderne tørrer ud, eller at der bliver for stor usikkerhed om slægtskabet mellem forskellige grene af familien.
Her kan DNAtests hjælpe, og der er derfor opstået mange firmaer der lokker med svar på familiegåderne. Men pas på! Det er et kommercielt marked: Priserne varierer stærkt, og der er mange faldgruber, så man skal grundigt undersøge firmaerne, før man bestiller en test.
Til gengæld skal man ikke lade ord som ”DNA”,”test” og ”genetik” skræmme. Der er ikke tale om en test man skal bestå, faktisk er ”kortlægning af DNA” et meget mere præcist udtryk.
Resultaterne kan heller ikke bruges i kriminal- og faderskabssager eller i forbindelse med arvelige sygdomme.
Genealogiske DNA-tests kan kun be- eller afkræfte slægtsskab med andre – intet andet. Et svar på en DNA-test kan f.eks se således ud:
Haplogroup
J1
Tests
M267+ M304+ M102- M12-
M137- M158- M163- M166-
M172- M205- M280- M339-
M365- M367- M368- M369-
M390- M47- M62- M67-
M68- M92- M99-
For de fleste vil en sådan tal- og bogstavrække være det rene volapyk, men man behøver ikke at vide en masse om genetik som videnskab for at kunne få glæde af en DNA-test. Sammen med testresultatet får man – hvis man har valgt et ordentligt firma – alle nødvendige oplysninger,
forklaringer og vejledninger der gør det muligt at bruge oplysningerne.
Oplysningerne varierer fra firma til firma, men f.eks. FamilyTreeDNA giver alle de oplysninger, man kan ønske sig – og hvis det ikke er nok kan man bede om uddybende forklaringer.
Man får også automatisk besked om alle der matcher ens DNA, så man kan tage kontakt og måske finde en fælles forfader.
FamilyTreeDNA
Firmaet FamilyTreeDNA (FTDNA) blev oprettet i begyndelsen af 2000 af Bennett Greenspan specifikt med henblik på genealogiske DNA-tests.
Bennett Greenspan havde i mange år forsøgt at finde oplysninger om sin slægt, men uden held. Det virkede som om hans bedstefar havde søgt at slette alle spor efter sin baggrund, hvilket måske kunne skyldes at han var flygtet fra militærtjeneste i Rusland, og at han – som mange
jøder i Rusland – frygtede enhver kontakt med offentlige myndigheder.
Greenspan måtte derfor sætte sin lid til genetikken.
Siden er firmaet blevet et af de største og mest respekterede med en række forskellige tilbud, hvor man kan starte med en ”lille” test af 12 markører og herefter udvide testen til 37 eller 67 markører.
FTDNA har flere spændende projekter i gang, f.eks. 4.900 efternavnsprojekter som mænd kan tilslutte sig – idet efternavne stadig ofte følger mændende. Det kan jo være interessant hvis man har et forholdsvis sjældent efternavn, men absolut nødvendigt hvis man f.eks.hedder Clausen eller Cohn.
Der er også geografiske projekter for bl.a. Skandinavien, Tyskland og Polen, hvor man ved hjælp af DNAtests kan finde svar på hvilke veje ens forfædre har fulgt fra det ene land til det andet.
Inden for jødisk slægtsforskning er især det polske projekt interessant, idet formålet er at finde frem til alle med rødder i den polsk-litauiske stat der eksisterede fra det 16. til det 18. århundrede i et område der i dag omfatter dele af Polen, Letland, Litauen, Hviderusland, Moldavien og Ukraine.
Det var den mest tolerante stat i Europa og er derfor kendt som ”Det Jødiske Paradis” – et centrum for jødisk kultur og videnskab.
Menneskets jordomrejse
I 2000 udgav molekylærbiologen Spencer Wells bogen The Journey of Man der blev startskuddet til The Genographic Project. Projektet søger at finde menneskets historie fra den første ”Adam” og den første ”Eva”, deres efterkommere og kolonisering af jorden.
Man kan bestille en DNA-test hos The Genographic Project og få oplysninger om sine forfædre, deres oprindelse og vandringer, således som Samuel Rachlin berettede om i Goldberg nr. 6, i artiklen ”Mamma mia – min genetiske rejse”.
For Rachlins vedkommende sluttede hans genetiske rejse ca. 8.500 år før vores tidsregning i Toscana i Italien og for-satte først i anden halvdel af det 19. århundredes Østeuropa. I de mellemliggende år er der et hul i anerækken.
Men huller kan fyldes ud, hvis man f.eks. har en sagnomspunden forfader. Nogle projekter prøver nemlig at finde efterkommere efter kendte personer.
I 2004 tilbød en restaurant at undersøge alle gæsternes DNA for et eventuelt slægtsskab med Djenghis Khan, som i dag formodes at have ca. 16 mill. efterkommere. De der viste sig at være efterkommere af ham, ”vandt” et gratis måltid.
I 2008 fik kunderne i to pub’er i hhv. Irland og New York tilbud om en DNA-test, for derigennem at finde efterkommere af en irsk konge fra det 5. årh., som antages at være forfader til hver 12. irer, 16 % af skotter og talrige indvandrere i USA
Præst af præsteslægt
At resultatet af en DNA-test kan overraske er Fader Sanchez, en katolsk præst i New Mexico, bevis for. Siden barndommen havde han undret sig over hvorfor man i hans familie havde traditioner, der var helt forskellige fra andre katolske familier.
F.eks tændte man stearinlys fredag aften, spiste aldrig svinekød og juleaften legede de med snurretoppe. Fader Sanchez havde aldrig fundet ud af hvorfor familien havde disse traditioner. Men han havde altid ønsket at kende mere til sin slægt.
Med et navn som Sanchez, der er lige så almindeligt som Jensen i Danmark, anså han det dog for en håbløs opgave. Først da han i en tv-udsendelse lærte om muligheden for med en DNA-test at finde sine rødder, kom han i tanke om de særlige familietraditioner og bestilte en DNA-test hos FTDNA.
Nogle uger senere ringede Bennett Greenspan (som dengang endnu havde tid til at tage direkte kontakt med kunderne) og fortalte at man havde fået svarene på DNAtesten.
De viste bl.a. at Sanchez helt klart havde semitiske aner fra Mellemøsten. Endvidere havde hans DNA nogle specielle markører som fortalte at han tilhørte ”The Cohen Modal Haplotype”. Med andre ord tilhørte Fader Sanchez den såkaldte ”jødiske præsteslægt” – kohanitterne.”
Fader Sanchez blev selvfølgelig overrasket. På Greenspans spørgsmål om hvad hans beskæftigelse var, svarede Sanchez: ”Jeg er præst – det er åbenbart noget der ligger i generne – men jeg er katolsk præst”.
Sanchez fortsatte sine undersøgelser, og det viste sig at han – og mange andre i samme geografiske område som han selv – alle var efterkommere af de såkaldte ”conversos” eller ”marranos”, dvs. de jøder der blev tvangskonverterede og eventuelt senere landsforvist fra Spanien og Portugal efter 1492.
Kohanit-slægten
En DNA-test kan altså også vise om man tilhører ”The Cohen Modal Haplotype” (CMH) med det såkaldte ”Kohanit-gen”, der leder tilbage til en fælles stamfader, der levede i Mellemøsten for ca. 3.000 år siden.
Projektet om ”The Cohen Modal Haplotype” tog tilfældigt sin begyndelse en dag, da Karl Skorecki, en videnskabmand og eneste søn af Holocaust-overlevende fra Polen, var i synagogen.
En marrokansk jøde blev som den første kaldt op for at læse fra Toraen. Da det altid er en kohanit der bliver kaldt til Toraen først, konkluderede Skorecki, at manden måtte være kohanit.
Skorecki, der selv er kohanit, undrede sig. Han og marrokaneren lignede på ingen måde hinanden, alligevel måtte de ifølge traditionen, som alle kohanitter, have samme stamfader, nemlig Moses’ bror, Aron, der var den første jødiske ypperstepræst.
Skorecki, der allerede kendte til de store fremskridt inden for genetikken, spurgte sig selv: ”Findes der i DNA et bevis for at vi – kohanitterne – nedstammer fra én og samme mand?”
Han kontaktede andre forskere der alle blev grebet af idéen om at finde svaret, og 2. januar 1997 bragte magasinet Nature (Nr. 385) en artikel af Skorecki m.fl.:Y Chromosomes of Jewish Priests, hvori det påvistes at størstedelen af alle kohanitter har nogle identiske genetiske markører, kaldet ”The Cohen Modal Haplotype”.
Artiklen skabte røre og diskussion, for ikke alle var overbeviste om resultaternes rigtighed, men senere studier har underbygget de første fund.
Det har bl.a. vist sig at Lembafolket i Sydafrika, der altid har hævdet at være jøder, for en stor dels vedkommende også tilhøre CMH, hvilket beviser at de virkelig er efterkommere af de jøder der for 2.700 år siden udvandrede til Yemen og videre til det sydlige Afrika nogle hundrede år senere.
Kort ordforklaring:
Genom: En arts eller et individs totale arvemasse.
Kromosom: Er en trådlignende struktur i cellekernen. Et kromosom består af én lang DNA-streng
DNA: Arvemasse – består af DNAmolekyler.
Gen: Arveanlæg – en del af et DNAmolekyle.
Markør: Et locus (et gens position på et kromoson); genetiske markører kan f. eks. anvendes til genetisk genealogi eller til at finde en befolkningsgruppes historie og vandringer fra Afrika, hvor menneskets forfædre levede, til alle egne af jorden.
Haplogruppe: En gruppe af beslægtede haplotyper.
Artikel-oversigt
;)
;)
