Tags:
Videnskab Goldberg#9Bagholdsangreb i et elfenbenstårn
Af Leo Goldberger
Bogen
History Lesson: A Race Odyssey er en kort og personlig beretning der tager udgangspunkt i en bitter strid, der udspandt sig på Wellesley College i begyndelsen og midten af 1990’erne.
Det var en tid præget af kulturkampe, og hvor risikoen for eksplosive sammenstød i den akademiske verden var på sit højeste. Multikulturalisme, afrocentrisme og postmodernisme var den tids ”mode-ismer” der skulle udfordre vestens videnskabelige regelsæt.
Det kan være svært at forstå at disse ”ismer” skulle kunne ryste den elfenbentårns-disciplin, der hersker på de klassiske studier, men de erfaringer, som den anerkendte klassicist og professor emeritus i humaniora, Mary Lefkowitz, har gjort sig, viser det modsatte.
I bogen History Lesson fra 2008 fremlægger hun sin advarende beretning med klare og fascinerende detaljer.
Lefkowitz’ problemer begyndte ganske uskyldigt med en henvendelse fra det amerikanske tidsskrift The New Republic, der gerne ville have hende til at anmelde bogen Black Athena skrevet i 1991 af Martin Bernal, professor emeritus i Ancient Eastern Mediterranean Studies på Cornell University.
I bogen fremlægger Bernal en teori om at det antikke Grækenlands klassiske civilisation i virkeligheden bygger på afrikansk og semitisk kultur.
Teorien kalder han for ”den korrigerede antikke model” fordi – hævder han – de klassiske historikere som Herodot og andre anerkendte denne kulturarv, mens den europæisk centrerede model, som Bernal stempler som ”den ariske model”, efter hans opfattelse har taget form efter den arrogance og racisme der herskede i slutningen af 1800-tallet og 1900-tallets Europa.
Skønt Bernal indrømmer at det græske sprog stammer fra ”fjenden i nord”, fastholder han at den klassiske græske kultur havde ægyptisk og semitisk oprindelse.
I Lefkowitz’ anmeldelse af Bernals værk sammenligner hun hans holdninger med andre værker, der deler det afrocentriske udgangspunkt.
Blandt disse er Stolen Legacy af George James og Africa – Mother of Western Civilization af Yosef A. A. ben-Jochannan.
Disse bøger, der alle almindeligvis er en del af pensum på universiteterne i African Studies, argumenterer ofte for det synspunkt at græsk filosofi i virkeligheden er stjålet fra ægypterne; at Sokrates og Kleopatra begge havde afrikansk oprindelse, og at Aristoteles havde hugget sine filosofiske værker fra biblioteket i Alexandria (selv om dette først blev etableret ca. 30 år efter hans død).
Selvom Bernal og andre forfattere fremfører flere sindrige argumenter, virker det, ifølge Lefkowitz, mere som om de er udtryk for et politisk motiv, fordi man hellere vil acceptere tvivlsomme beviser, der har et socialt formål, i stedet for at fremme videnskabelighed.
Hendes sviende anmeldelse af Bernals bog udkom i februar 1992.
I 1995 udkom en udvidet version af Lefkowitz anmeldelse, denne gang i bogform og med titlen Not Out of Africa. Her leverer hun en detaljeret og dokumenteret tilbagevisning af afrocentrismen, sådan som den bliver anvendt på klassikerne.
Mens Lefkowitz i Not Out of Africa sammenfatter hovedargumenterne fra tidligere værker, er kernen i History Lesson en andet: den afslører de strategier som hendes modstandere bruger i deres forsøg på at forvandle hvad der oprindeligt var en intellektuel kontrovers til et både racistisk og antisemitisk smædeskrift.
Hun beskriver levende hvordan hun i stigende grad blev mål for racistisk og anti-semitisk bagvaskelse, ubehagelige konfrontationer og en strøm af personlige angreb f. eks. med udtryk som ”krum-næset, lakse-spisende … såkaldt jøde” af Dr. Khallid Muhammad fra the Nation of Islam under en agitatorisk tale på San Diego State University.
Alt mens hun blev stadig mere isoleret i akademiske kredse, skuffedes hun dybt over sine kolleger, der for de flestes vedkommende valgte at gemme sig i politisk korrekthed.
En hændelse på Wellesley Campus der involverede Professor Anthony Martin, en sort kollega som angiveligt fremsatte både afrocentrisk og antisemitisk propaganda i sine forelæsninger på African Studies, satte gang i en ny udvikling.
Ifølge Lefkowitz’ beretning var Professor Martin blevet konfronteret af en ung kvindelig ansat på universitetet som stillede ham et spørgsmål, man ellers oftest hører i forbindelse med unge singlemænd, nemlig:
”Undskyld hr., hvem er De sammen med?”
Martin, som misfortolkede spørgsmålet som typisk ”racestereotypisering” eksploderede i et voldeligt raserianfald og kaldte studinen (som var jøde) for en ”hvid sæk”. Martin skabte så voldsom en scene at politiet måtte tilkaldes.
Da Lefkowitz blev bedt om at kommentere hændelsen i universitets nyhedsbrev, fordømte hun ikke blot professor Martins udbrud som uansvarligt, men gentog den akademiske protest mod indholdet af hans kursus, som hun tidligere havde rejst gennem de korrekte kanaler i fakultetsbestyrelsen.
Artiklen i universitetets nyhedsbrev blev fundamentet for en fem år lang (og i sidste ende fejlslagen) anklage om bagvaskelse, rejst af Martin mod Lefkowitz.
Martin hævdede bl.a. at Lefkowitz’ angreb på ham skadede hans omdømme og ødelagde hans indtægtsmuligheder, men under retssagen afslørede hans skatteoplysninger at han i virkeligheden var blevet en ret populær og velbetalt taler på sin forelæsningsturneer rundt om i landet.
I 1993 udgav Martin sin beretning om sagen i bogen The Jewish Onslaught – Dispatches from the Wellesley Battlefront.
Her fastholder han sine angreb på Lefkowitz og lufter endvidere nogle endnu mere hårrejsende påstande fundet i bogen The Secret Relationship Between Blacks and Jews, der er skrevet under pseudonym og udgivet af The Nation of Islam i 1991.
I bogen anklages jøder for deres dominante rolle i medieverdenen, deres kontrol over Hollywood, involvering i slavehandel og anden udnyttelse af sorte, og han afkræver jøderne en undskyldning
samt økonomisk erstatning.
Således livet i elfenbenstårnet.
I epilogen til History Lesson redegør Lefkowitz for sit syn på akademisk
frihed, retten til at undervise og den uddannelsesmæssige mission. Hun er stærk tilhænger af at undervisere konstant bør være opmærksomme på at skelne mellem dokumenterede fakta, myter og holdninger. Kontroversielle emner, som eksempelvis racespørgsmål, skal præsenteres på en sådan måde, ”at de studerende kan gøre brug af akademiske redskaber, og derved nå til en selvstændig vurdering.”
Lefkowitz er også en varm fortaler for en adskillelse mellem på den ene side den forfatningssikrede ytringsfrihed og på den anden side den akademiske frihed.
Og hun fremhæver det for alle akademikere gældende etiske bud om at tale imod usandheder og had i undervisningen, og hun opfordrer til en klar og rutinemæssig granskning af professorernes kursusindhold og videnskabelige standard.
Det taler til hendes ære at hun erkender, at hun nok kunne have anstrengt sig mere for at dæmpe
ilden på Wellesley campus ved at anvende den sokratiske tradition for åben debat, dialog og argumentation i en atmosfære af gensidig respekt og høflighed.
Tilbage står så den altoverskyggende lektie som Mary Lefkowitz har måttet lære og som vi alle kan lære af, nemlig at myter, for at citere den store tænker Joseph Campbell: ”taler til noget dybt i vores psyke” og ikke så let lader sig ændre på.
History Lesson: A Race Odyssey
By Mary Lefkowitz
Yale University Press 2008
208 sider, 25 dollar.
Artikel-oversigt
;)
;)
